Instruktionsforløbet

 

Instruktion og sæsonstart

 Vil du lære Stand Up Paddle Surf (SUP) og være en del af foreningen SUPaarhus på Aarhus Ø?

Så se her:

Vi startede hold for begyndere lørdag den 21.april 2018, og slår løbende begynder events op på facebook, som du kan finde her:

Det koster 100 kr. pr. prs. at deltage i første intro modul og du skal være fyldt 12 år.

Læs denne introduktion grundigt, før du tilmelder dig.

Om SUPaarhus

I SUPaarhus lægger vi vægt på SUP som træningsform og det bynære fællesskab.

For at blive en del af SUPaarhus, skal du igennem et grundigt instruktionsforløb, så du bevæger dig sikkert på havet, er fortrolig med udstyret og oplever en naturlig progression i din teknik.   

Instruktionsforløbet

Instruktionsforløbet er inddelt i ialt 8 moduler, fordelt på de to former for moduler begynder og øvede. Du skal deltage et par gange og bestå begynder modulet for at gå videre til modulerne for øvede. Dvs. nogle skal tage begyndermodulet en gang, andre skal tage samme modul flere gange. Det afhænger også meget af vejret, på dagen for instruktionen. Nogle sikkerhedsøvelser kan nemmest gennemføres på stille vand, men det er vigtigt, at du prøver mange slags vejr igennem dit instruktionsforløb. 

Modul 1:

Introduktion - til udstyr og klubben, første tur på vandet.

Sikkerhed – regler, opførsel, redningsmanøvre med mere.

Modul 2:

Teknik og vejr – vendinger, paddelteknik med mere.

Fællestræning – fælles træningsture efter eget valg med deltagelse af instruktør.

 

På alle moduler tales meget om sikkerhed, vind og vejr.

Instruktionsmodulerne skal tages i rigtig rækkefølge.

Det forventes, at du gennem instruktionsforløbet bliver mere og mere selvstændig i forhold til håndtering af udstyr, vurdering af vejr og din og andres sikkerhed.

Du vil få udleveret et personligt instruktionshæfte, hvor du efter hver tur, sammen med instruktøren evaluerer den lærte teknik, vejret og de øvelser I har været igennem. Derved kan du nemt følge din egen udvikling af teknik og sikkerhed på vandet.

Der vil fra april blive slået events op for både øvede og begyndere hver uge.

Deltagelse i Modul 1 koster første gang 100kr, derefter kan man melde sig ind og betale de resterende 500kr for fuldt medlemskab. Som medlem får du også adgang til vores medlemsgruppe SUPaarhus Aløha.

Efter i alt mindst 8 ture på vandet kan du ansøge om at købe egen nøgle, hvilket giver personlig adgang til klubbens udstyr 24/7. Det bliver altid vurderet af instruktørerne, om du kan frigives til egen nøgle.

Fællestræning

Der vil hver uge, ud over instruktionsmoduler, blive slået Fællestræning/ture for øvede op. Disse er for alle medlemmer, uanset om man lige har bestået instruktionsmodulerne eller har været medlem flere år. Flere forskellige slags Fællestræning dukker op i løbet af sæsonen.

Du skal have været på mindst 8 ture med en instruktør, for at kunne tage på vandet uden instruktør.

Tilmelding

Tilmelding til instruktionsmoduler sker inde i selve eventet, som bliver slået op på vores facebookside: 

HER

Du skal være over 12 år for at deltage. Hvis du er under 16 år, så tag en forælder /voksen med. 

Unge under 18 år skal have tilladelse af deres forældre for at deltage.

Afmelding til en tur skal ske senest et døgn før turens start. Sene afmeldinger eller manglende fremmøde giver dårlig karma. Kun ved direkte besked fra instruktøren, er en tur aflyst. Ofte kan vejret IKKE vurderes hjemmefra, så tag afsted og kig på vand, vind og vejr fra Havbanen. Det er op til instruktøren om turen gennemføres.

Følg ALTID instruktørens instrukser.

Du kan også gå direkte til vores hjemmeside SUPaarhus.dk og melde dig ind. Melder du dig ind på forhånd, får du ekstra god karma.

Er du frisk og vil med?

 Det du skal gøre er:

1.     Tilmeld dig et event som hedder Instruktionsmodul 1 på SUPaarhus’ facebookside – du skal deltage og bestå Modul 1, før du kan deltage i Modul 2 osv.

2.     Medbring badetøj, håndklæde, evt. hue og tynde handsker (der må blive vådt) og meget varmt tøj til efter turen på vandet.

3.     SUPaarhus har 3mm våddragter og svømmeveste til begyndere – Hvis du har egen våddragt (neopren dragt), neoprenssko/støvler eller lignende, så medbring det.

4.      Der er adgang til omklædningsrum (Ikke bad) før og efter træning.

5.     Resten kommer af sig selv efter første tur.

Vi glæder os til at se dig på vandet.

 Har du spørgsmål, så læs lige opslaget igen eller send os en besked på SUPaarhus@gmail.com

Mange hilsner og god karma fra alle 13 instruktører og bestyrelsen i SUPaarhus

 Aløha