Hvad er SUPaarhus Ung?

SUPaarhus Ung er vores nye ungdomsafdeling for de 12 - 16 årige.

Målet med SUPaarhus Ung er at få flere unge til at dyrke Stand Up Paddle sporten i Aarhus og på landsplan. Vi vil styrke de unges kendskab til sporten, miljøet omkring sporten og de unges egen sikkerhed i at færdes på havet. De unge bliver bevidste om egne evner og det at sætte dem i spil ud fra de forhold omgivelserne byder dem.

Vi har stort fokus på sikkerhed og de unges omgang med havet og naturen omkring os og vil opøve de unge i at kunne aflæse vejr, vind og hav.

Vi tilbyder træning hver onsdag kl. 16 - 18 ed start den 24.april 2019. Der vil være mindst to instruktører pr. gang til maksimalt 10 unge. Antallet af instruktører afhænger dog af antallet af begyndere. Vi regner med regelmæssigt fremmøde, så vi får en fast ungdomsgruppe der kan udbygges løbende.

Der vil være træning uanset vejrforholdene, somme tider på land men oftest på vandet. Vores placering i Aarhus Internationale Sejlsportscenter giver gode muligheder uanset vejret.

I SUPaarhus får de unge adgang til at bruge:

  • SUP boards, padler og leashes

  • 3 mm våddragter og neoprenstøvler

  • Svømmeveste

  • Varm bruser

  • Store omklædningsrum

  • En gang imellem sauna

  • Sejlserstuen (en slyngelstue med lille køkken, tv og sofaer)

  • Vådområdet i den stoer hal

Vi håber på engagerede forældre, der vil bakke op om weekendarangementer, særlige events med mere. Da vi er en forening af frivillige, er det op til medlemmerne - også de unge - hvad der skal ske i klubben.